Fortiden

Fortiden handler blandt andet om nogle af de mennesker - steder - områder og skikke der gennem flere århundrede, og frem til 1800 tallet, har eksisteret i de midtjydske områder.

Sprog

Vore forfædre, natmandsfolket, der levede på de jydske heder, havde deres egne skikke og religion, deres egen moral og sprog.

Et eksempel på skøjersprog :

"Det er godt med primskonner og krækers når man er butlag."

Betydning: "Det er godt med æg og flæsk når man er sulten".

Hardsyssel

Ordet amt blev indført i 1660-62.

Men det langt ældre ord for et område er syssel. Ordet syssel kendes i de nordiske lande som landsdelsområder, meget langt tilbage i tiden.

Syslerne menes at være opstået gennem sammenslutning af flere stammer i en landsdel.

Området der kaldes Hardsyssel  menes at være én storstamme, der strakte sig fra  vestlige Limfjord til Skjern å.

Stammenavnet for befolkningen var ”Harder”. Ordet ”Hard” menes at række 3000 år tilbage, og kommer fra det oldtyske ord ”harod” for skov, og svarer derfor til ”Skovfolket”

År 58 f Kr. nævnes harder navnet første gang.

Viborg Tugthus

Arbejdsanstalt for småtyve og horekarle.

D. 14. november 1743 stod Viborg-tugt og manufakturhus færdig.

Snart kendt som Viborghus eller ”Guds kiste”.

Parat til at modtage de første tvangsarbejdere.

Det var Viborgs borgmester C.A. Dyssel, der i overensstemmelse med tidens tanker, fik den ide` at opføre tugthuset.

Arbejdskraften skulle bestå af småtyve – horekarle – skøger - og fidusmagere.

Af løsgængere og tiggere, som skulle tvinges i arbejde , i stedet for at genere borgerne med betleri.

”Skarnfolk med ukristelig opførsel og omgang i ægteskabet, drik, banden, sværmeri” skulle straffes.

Også alle norrejyder som ikke kunne betale deres mulkter (skat).

Også præster kunne idømmes tugthus samt børn der var ulydige overfor deres forældre kunne indsættes.

Også de der fik understøttelse af fattigkassen og som var arbejdsdygtige, skulle arbejde for føden.

Tiggere og omløbere der kom til Viborg skulle anbringes der, idet der skulle gives dem 28 skilling om ugen til kost.

Fangerne skulle vækkes kl. 4 om morgenen – om vinteren dog først kl. 6. Arbejdsdagen startede med en salme og sluttede om aftenen med en bøn.

Det var forbudt at ryge og drikke brændevin ”uden de tider vorder tilladt”, og kun i overværelse af fangefogeden. Kortspil var ikke tilladt. Breve skulle læses af bogholderen.

Fra 1822 var det officielle navn Viborg Tugt- og Forbedringshus.

Fra 1822 steg fangeantallet fra 143 til det toppede i 1844 med 406 fanger.

Ulve

I 1688 kom der en kongelig forordning som bestemte at der skulle udbetales en dusør til alle der kom med en ulv – død eller levende.

Den skulle så afleveres til herredsfogeden eller birketinget, og man fik så 2 rigsdaler for hver ulv.

De såkaldte skudpenge.

Der blev dengang afholdt store ulvejagter i danmark, men først i 1813 blev den sidste ulv dengang skudt i danmark.

Det var en mand der hed Simon Eskesen fra Estvadgård ved Skive.

Således beretter Herredsfoged Søren Thestrup i 1759, at de mange ulve huggede de fattige hedebønders løstgående får.

Også på de store øde heder frygtede de vejfarende de mange ulve.

Stednavne

Gamle navne/stednavne

Landets ældste stednavne har eksisteret siden oldtidens dage.

Navne der ender på ”um” elle ”ing” rækker helt tilbage til tidlig germansk jernalder og folkevandringstid 200 – 800 år e. kr.

F.eks.: Hammerum – Aulum – Herning –Holing – Tjørring – Sinding og andre.

Gamle gudenavne der kendes i Thorup – Toksvig – (Thokes vig) – Frølund – Asbjerg – Thorvig – Gudumkjær er lige så gamle som ovennævnte.

Fra vikingetiden kendes navneendelserne ”toft” og ”by”.

F.eks. Karstoft (mandsnavnet Kar) og Herningby.

Efter vikingetiden findes nye navneendelser, der bærer præg af en tid da danskerne blev hjemme og tog fat på skovrydning til agerbrugsland og bosættelser.

Startende i 1100 – 1200 tallet for alvor.

Navneendelsen ”rup” betyder rydning – ofte med et mandsnavn fra denne tid i forleddet.

På denne egn findes f.eks.: Gjødstrup – Amtrup – Haunstrup – Gullestrup – Sneftrup – Tannerup – Understrup med mange flere.

22% af stednavnene i Hammerum herred har tilknytning til skov, men de fleste navne med tilknytning til hede, stammer fra den tid da 90 % af herredet henlå i lyng og er højst 200 – 400 år gamle.

Tiggere

Tiggere – tatere – kjeltringer, nogle af dem var kendte for deres dygtighed i at ”signe” og ”mane”

En omvandrende tigger blev af manden i ”Ellehus”, spurgt om råd til at fordrive mus, som de i allerhøjeste grad var plagede af på stedet.

Tiggeren var straks villig til for gode ord og betaling at læse over dem.

Næste morgen var tiggeren borte, men han havde skrevet med kridt på den ene port:

”Hør du mand i ”Ellehus”, hold du flere katte, så har du mindre mus!”

Lidt om ”renlighed” i gamle dage

Kræ Lasen i Sunds holdt meget af selvdøde fisk, som han undertiden kunne finde ved bredden af Sunds sø. Fandt han én der var vindtørret, ”så den ku skrå`s ”, mente han at den var særlig god. Kunne han få fat på en selvdød gris af passende størrelse, så blev han meget glad. Kadaveret blev saltet ned i en gammel kiste han havde, med hud – hår og indvolde, og så skar han et stykke af den ene ende, når han ønskede sig lidt af grisen.

Maddiker kunne overalt være slemme nok, men når husmoderen var proper, kunne hun som regel holde disse dyr væk. Men et sted tog disse væmmelige skabninger helt magten fra konen. Når de fik stegt flæsk, lå der stegte maddiker ved siden af, og når de fik ”a`t” eller kål, sejlede disse dyr rundt deri. Det anfægtede dog ikke beboerne, thi det var man så vant til.

Væggene i fattighytterne var lavet af ler blandet med hakket lyng. Oven på disse mure lagde man noget pindværk eller rafter som tag, beklædt med lyng- eller græstørv. Gulvet var stampet ler, og dette var ved daglig slid og den meget fugt tit meget ujævn. Når man så om vinteren havde høns eller ænder gående i stuen, kunne en praktisk kone bruge et af de største huller til vanddam for ænderne.

Havde man en so med grise, så gik de i en ”bøvl” ved siden af bilægger ovnen når det var koldt.

Hønsene lagde deres æg i konens seng og de sov på en pind i køkkenet om vinteren.

Sogn

Navnet sogn går tilbage til år 400 – 500 e.kr. - til den hedenske tid, og er udtryk for et stormandsområde.

Senere knyttedes navnet – sogn - sammen med det: at søge –, et område på land eller by, hvor beboerne søgte en bestemt kirke – sognekirken.

Herred

Ordet herred kendes 1500 år tilbage.

Det er et fællesgermansk ord for hær. Området/herredet - skulle kunne stille med 100 – 200 bevæbnede mænd ved krigsopbud.

I den danske herredsopdeling skulle der i hvert herred kunne stilles 42 ledingspligtige bønder, fuldt bevæbnede ved krigsopbud.

Amt

Navnet amt blev indført i landsadministrationen fra 1660-62 og stammer fra det tyske ord amt der betyder kontor.

Overtro er verdens ældste religion

Indtil begyndelsen af 1800 tallet, forestillede de fleste mennesker i Danmark sig, at naturen var befolket af overnaturlige væsener.

I mange hundrede år, havde overtroen en sådan magt over sindene, at sladder og fantasi kunne bringe enhver sagesløs kvinde på bålet.

Troen på overnaturlige væsener er en del af folketroen.

Disse væsener levede godt nok en tilværelse der lignede menneskenes, men var alligevel helt anderledes.

Ordet folketro bruges til at betegne større befolkningsgruppers forestilling om overnaturlige eller uforklarlige kræfter - væsener og sammenhænge.

I skovene boede ellefolkene - i bakkerne boede bjergfolk eller trolde.

I åerne boede åmænd og nøkker - i havet boede havfolket – i gårdene boede nisserne. Også - lygtemænd - havfruer – hekse, er nogle af de væsener man altid har troet på.

Overnaturlige forklaringer var en måde at gøre hverdagen forståelig på.

Det kunne give tryghed at vide hvordan tingene hang sammen.

I dag er det oftest nogle andre forklaringer vi finder frem.

Men behovet for at forstå verden er næppe blevet mindre.

Til toppen

 

Siden er designet af flottehjemmesider.dk